Vinpart
Giv et nap med!
Få indblik i dagligdagen på LINDELY Vingård i selskab med Vinbonden
Kom og følg “Årets gang på Vingården” i selskab med Vinbonden og hjælp med til at vedligeholde, beskære og høste m.m. Hver tirsdag kl. 9-12 hele året rundt mødes VinPart til dagens opgaver på vingården.
Alle interesserede er velkomne til at give et nap med og samtidig få indgående viden og indblik i arbejdet på en dansk vingård. Dagens arbejde afsluttes med en bid brød og vi smager og nyder lidt dansk vin, hvis man har lyst til det! Vi hygger os, griner og pjatter – samtidig med at vi får løst mange af de forskellige opgaver, som nu passer til årets gang i vinmarken.
En unik mulighed for at lære en masse om vindyrkning og produktion.
Der er pt. venteliste til at deltage i Vinpart, men kontakt os gerne, så skriver vi dig/jer gerne op, og kontakter dig/jer når der bliver ledige pladser igen.